VI BEDER DIG VÆRE OPMÆRKSOM PÅ
1. Nærværende betingelser er gældende for den charteraftale, der er indgået mellem skibets ejer Skonnerten ARON ApS og kunden. Chartring af skibet sker altid på følgende nedenstående betingelser der udgør aftalegrundlaget mellem skibets ejer og kunden.
2. Ved indgåelse af et skibscharter modtager kunden altid en kontrakt, der indeholder information om hvor skibet sejler fra og til samt i hvilket tidsrum skibet er chartret. Ejeren stiller skibet til rådighed for kunden. De på kontrakten anførte start- og sluttidspunkter er til en hver tid gældende. Af kontrakten fremgår også hvordan skibet kan kontaktes og om der er indgået særlige aftaler vedr. forplejning m.v.
3. Forsinkelser i levering af skibet på under 1 time og forsinkelser som følge af force majeure eller dårligt vejr, der hindrer rettidig levering af skibet, berettiger ikke kunden til afslag i det aftalte charter, erstatning eller ophævelse af charteraftalen. Forsinkelser i levering af skibet på mere end en 1 time, der skyldes fejl eller forsømmelser hos ejeren eller noget rederiet hæfter for, berettiger kunden til en forholdsmæssig reduktion i chartreren, men ingen erstatning. Kan alle involverede parter (ejer/kunden/mandskab m.v.) tiltræde det, vil opståede forsinkelser på mere end 1 time blive søgt udlignet ved en tilsvarende forlængelse af charterperioden, men i så fald uden reduktion i chartreren. Forsinkelser i levering af skibet på mere end 5 timer, der skyldes fejl eller forsømmelser hos ejeren eller nogen rederiet hæfter for, berettiger endvidere kunden til alternativt at aflyse sejladsen og få den betalte charter refunderet fuldt ud. Lider skibet havari så det ikke kan sejle for motor og sejl, går skibet tabt eller bliver det uistandsætteligt under turen eller forinden turen er begyndt, bortfalder ejerens pligt til at udføre eller fuldføre turen. Charterbeløbet refunderes i så fald kunden helt eller forholdsmæssigt for den gåede tid. Herudover ydes der ingen erstatning eller kompensation for forsinkelser.
4. Skibet leveres sejlklart, bemandet, sødygtigt og behørigt udrustet. På ture med overnatning står skibets køjer til rådighed for kunden (dyne, pude og sengelinned inklusiv). Forbrug af vand, el, dieselolie og smøreolie indgår i charterbeløbet. Al forplejning af kunden og dennes deltagere i charterperioden er indeholdt i charterbeløbet, undtaget sodavand og alkoholiske drikke. Foretages havneanløb på anmodning fra kunden, betaler ejeren havneudgifter med indtil DKK 200,- pr. dag. Yderligere havneudgifter betales af kunden. Hindres tilbagelevering på rette sted som følge af dårligt vejr eller force majeure betaler kunden for egen hjemtransport til den aftalte afstigningshavn.
5. Kunden kan maksimalt medtage det antal passagerer som skibet er godkendt til. Der gennemføres ikke sejladser med flere deltagere end skibets højest tilladte antal passagerer. Skipperen er øverste myndighed om bord og har til enhver tid den endelige afgørelse med hensyn til skibets drift og sejlads i charterperioden. Kunden og dennes deltagere skal overholde de forskrifter, der gives for orden og sikkerhed om bord. Bestemmelserne i sømandsloven om adgang til at benytte foranstaltninger over for ombordværende, der er nødvendige for at opretholde ro og orden om bord finder tilsvarende anvendelse. Kunden og dennes deltagere kan efter eget ønske frivilligt deltage i skibsarbejdet og sejlmanøvrer m.v. Deltagelsen sker på eget ansvar og besætningens instrukser skal altid følges.
6. Ejeren er ikke pligtig til at udføre ture/rejser hvorved skibet, personer eller gods ombord vil blive udsat for fare eller væsentlig ulempe. Skipperen afgør, hvornår der foreligger fare eller ulempe.
7. Kunden skal holde ejeren skadesløs for de tab kunden eller dennes deltagere forvolder på skibet eller dets udstyr, medmindre tabet skyldes medvirken af Skipper eller mandskab eller andre forhold som ejeren er ansvarlig for.
8. Chartreren betales altid forud for charteraftalens begyndelse. Er charterbeløbet ikke betalt, har ejeren ingen pligt til at sejle. Ved kontraktindgåelsen betales et depositum på 1/3 af hele chartreren. 30 kalenderdage inden sejladsen forfalder det resterende charterbeløb til betaling. Hvis der er mindre end 30 kalenderdage fra kontraktindgåelsen til chartring af skibet forfalder hele charterbeløbet til betaling ved kontraktindgåelsen. Kunden kan med et varsel på 30 kalenderdage før charterperiodens start annullere charteraftalen men vil i givet fald miste sit depositum. Ved kundens annullering mindre end 30 kalenderdage forud for charterperiodens start vil kunden miste hele det indbetalte charterbeløb. Annulleringen kan kun ske skriftligt, og er først gældende fra den dag, den er Skonnerten ARON ApS i hænde. Første betaling er kundens garanti for at skibet er booket og er samtidig kundens accept af charterbetingelserne. Det er kundens eget ansvar at sørge for at rettidig betaling af depositum og restbeløb.
9. Ejerens ansvar for person- eller tingskade overfor kunden og dennes deltagere er reguleret og begrænset af sølovens kapitel 15 om befordring af passagerer og rejsegods. Ejeren har tegnet forsikring for sit ansvar efter disse regler. Ejeren er ansvarsfri for tiden før kunden og/eller dennes deltagere hver især går om bord og efter kunden og/eller dennes deltagere hver især er kommet i land.
10. Reklamationer skal ske til Skonnerten ARON ApS inden 7 dage efter sejladsen.
11. Denne aftale er reguleret af dansk ret. Såfremt andet ikke er aftalt, gælder sølovens bestemmelser om befordring af passagerer og rejsegods. Charterkontrakten er bindende. Betaling af depositum eller hele charterbeløbet udgør kundens accept af ovenstående betingelser.